Autentisk Power // 1:1 forløb
DU GØR ALT DET RIGTIGE. SÅ HVORFOR FØLES DET, SOM OM NOGET MANGLER?
Et 1:1 forløb for dig, der er stærk udadtil, og klar til at stoppe med at forlade dig selv indadtil.
Du kan godt have et liv, der fungerer, og samtidig mærke, at der er noget i dig, der længes efter mere. Mere tillid til dig selv. Mere frihed til at være den, du er. Mere mod til at stå ved det, du mærker, tænker og ønsker, også når andre ville vælge anderledes. Måske har du allerede forstået meget om dig selv. Alligevel kan tvivlen, gamle mønstre eller frygten stadig få mere plads, end du ønsker. Autentisk Power er en personlig 1:1 proces, hvor vi arbejder med forholdet til dig selv, så du lærer dig selv dybere at kende, får lettere ved at mærke, hvad der er rigtigt for dig, og opbygger tilliden til at stå ved det.
“
Rejsen har været meget mere magisk end jeg nogensinde har kunne forestille mig eller have drømt om.
“
// Kamilla Askholm
“
Det her er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.
“
Inden jeg startede, var jeg bekymret over økonomien, men nu har jeg lært at uden at have invisteret de penge i mit selv, ville jeg aldrig have oplevet denne udvikling og glæde. Jeg er stolt over at jeg turde at investere i mig selv, og springe ud i forløbet. Jeg er super glad, og alle i min omgangskreds kan mærke det. Vigtigst af alt, så kan jeg selv mærke det. Jeg er så stolt over mig selv, og det har jeg aldrig sagt før!
// Birgitte Breath
Autentisk Power
Du tvivler mere, end du har lyst til
Måske har du svært ved at mærke, hvad du selv vil, fordi du er blevet virkelig god til at mærke alle andre.
Måske tvivler du på, hvem du er, eller hvilken retning du skal gå, når livet pludselig ændrer sig.
Måske bliver du ved med at ende i relationer eller mønstre, som du egentlig godt ved, du ikke trives i.
Måske holder du dig selv tilbage, overtænker dine valg eller bruger meget energi på at finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre.
Eller måske stiller du så høje krav til dig selv, at det næsten aldrig føles, som om det du gør, er godt nok.
Det kan se vidt forskelligt ud på overfladen. Men under det hele kan der ligge den samme længsel. At stå stærkere i dig selv. At kende dig selv bedre. At stole mere på dig selv og mærke tydeligere, hvad der er rigtigt for dig. Det er dét, jeg mener, når jeg taler om at opbygge et stærkere forhold til dig selv.
Et sted, hvor du får mere ro i dig selv og begynder at leve på en måde, der faktisk føles rigtig
Et stærkere forhold til dig selv ændrer måden, du er i livet på.
Forestil dig at kende dig selv så godt, at du ikke hele tiden behøver lede efter svar udenfor dig selv.
At kunne finde ro i dig selv, når noget bliver svært, uden at din ro afhænger af, at problemet bliver løst, eller andre mennesker reagerer, som du håber.
At kunne mærke tydeligere, hvad du vil, hvad der betyder noget for dig, og hvilken retning der føles rigtig for dig, så du ikke skal tænke dig frem til alle svarene.
At kunne lave fejl, have en dårlig dag eller opleve, at noget ikke lykkes, uden at du bagefter sidder tilbage med følelsen af, at du ikke er god nok.
At kunne slappe mere af sammen med andre mennesker, fordi du bruger mindre energi på at aflæse dem, tvivle på dig selv eller finde ud af, hvordan du skal være, og i stedet kan være mere til stede som den, du er.
Og at turde gå efter de mennesker, muligheder og drømme, du længes efter, fordi du stoler mere på, at du kan håndtere det, der sker, end du frygter det, der kan gå galt.
Det er den form for power, vi bygger i Autentisk Power.
En power, der ikke handler om at være frygtløs eller have styr på alting, men om at have et så stærkt forhold til dig selv, at du ved, at du har din egen ryg, også når livet bliver svært.
modul 1.
DIT INDRE MILJØ
Få øje på det, der styrer dig indefra
Nogle tanker og overbevisninger har fulgt dig så længe, at du ikke længere opdager dem som tanker. De føles bare sande. Og derfor kan de få langt større indflydelse på, hvordan du ser dig selv, hvad du føler, og hvordan du handler, end du måske er bevidst om. I dette modul får du en konkret metode til at få øje på sammenhængen mellem det, du tænker, føler og gør, så du kan opdage de mønstre, der ellers kører automatisk, og begynde at skabe nye måder at tænke, føle og handle på
modul 2.
DIN INDRE MAGI
At mærke dit værd indefra
Hvad nu hvis du ikke behøver vente på, at livet eller andre mennesker giver dig en grund til at føle dig godt tilpas i dig selv?
I dette modul arbejder du med at dyrke mere af det, du længes efter at føle, og skabe små magiske øjeblikke i dit eget liv, som gør det godt at være dig.For der sker noget med den måde, du går gennem livet på, når du ikke længere venter på tilladelse udefra til at føle dig værdifuld indefra.
modul 3.
DIT INDRE SPEJL
Ejerskab, mønstre og frihed
Hvor meget af din energi og power kommer til at ligge hos andre mennesker? I det, de gør, det de tænker om dig, og alt det, du ville ønske, de gjorde anderledes? I dette modul vender du blikket hjemad og bruger mødet med andre mennesker som et spejl til at opdage sider af dig selv og mønstre, du måske endnu ikke har fået øje på. For når du bliver mere bevidst om det, der sker i dig, kan du begynde at tage mere ejerskab over din egen del og bruge mindre energi på det, der ligger hos andre. Så din energi i højere grad bliver hos dig, i stedet for at være bundet op på, hvad andre mennesker gør.
modul 4.
DIN INDRE ILD
Grænser som personlig power
Du ved godt, når noget ikke føles rigtigt. Alligevel kan du komme til at sige ja, blive i situationer eller tilsidesætte dig selv og først mærke konsekvensen bagefter.
I dette modul arbejder vi med grænser som et indre kompas. Det sted i dig, der viser, hvornår du står i integritet og hvornår du begynder at forlade dig selv. Når dit indre kompas bliver tydeligt, vælger du med mere ro og står ved dig selv – også når det ikke er det letteste valg.
modul 5.
DIT KOMPAS
Værdier, valg og integritet
Du kan træffe et valg og stadig sidde tilbage med tvivl bagefter. Tænke videre. Overveje. Mærke uro. I dette modul arbejder vi med det, der ligger bag dine valg.Det, der er vigtigt for dig og som skal være styrende i dit liv.
Når dine værdier bliver tydelige, stopper du med at gætte dig frem og mærker tydeligere, hvad der er rigtigt for dig. Du mærker mere retning og mindre usikkerhed. Her skaber du et indre kompas, så dine beslutninger i højere grad bygger på det, der faktisk betyder noget for dig.
modul 6.
Din power
Et stærkere forhold til dig selv
Power vokser, når forholdet til dig selv bliver stærkere end den frygt, der holder dig tilbage. I det her modul lærer du at møde de dele af dig selv, der beskytter dig, med nysgerrighed, forståelse og omsorg. Jo stærkere relationen til dig selv bliver, jo mindre energi bruger du på at holde dig selv tilbage, og jo friere bliver du til at handle på det, du længes efter.
Forløbet indeholder:
Jeg arbejder med en kombination af coaching, terapi, hypnoterapi og somatiske øvelser. Mine sessioner er dybdegående og skræddersyet til dig. Vi arbejder med at frigøre gamle mønstre, styrke din selvforbindelse og integrere de forandringer, du længes efter.
Jeg ved, at investeringen kan føles stor. Men spørg dig selv: hvad koster det dig at blive, hvor du er nu?
Autentisk Power kan tilpasses efter, hvor du står lige nu. Derfor kan du vælge den version af forløbet, der passer bedst til dit behov og den støtte du ønsker undervejs.
Autentisk - FOUNDATION
5 uger
Til dig, der er træt af at forstå dig selv, men stadig oplever de samme mønstre
Foundation er et kort 1:1 forløb til dig, der ønsker personlig sparring og en målrettet proces. Tre sessioner giver os mulighed for at arbejde med det, der fylder hos dig lige nu, samtidig med at du får tid til at mærke, afprøve og vende tilbage med det, der opstår undervejs. På den måde bliver forløbet en proces, hvor vi sammen skaber reel bevægelse, frem for én enkelt samtale.
3 x 1:1 sessioner
En session varer ca. 60 minutter og du booker dem, når det passer ind i dit liv og dit tempo.
Mulighed for at ombytte én session til en Human Design-session, hvor du får et personligt indblik i dit design og hvad det fortæller om dine mønstre, din power og den måde, du er skabt til at stå stærkest i dig selv på.
PRIS:
3.595 kr.
Autentisk Power - Reclaim
2 måneder
Til dig, der er træt af at gå i ring – og vil begynde at bevæge dig et andet sted hen.
Et intensivt og nærværende forløb – en proces med struktur, rytme og støtte, så du ikke mister dig selv mellem sessionerne
5 x 1:1 sessioner
Du får fem 1:1-sessioner med mig, hvor vi arbejder i dybden med det, der spænder, længes og vil forandres.
Personlig workbook
Workbooken hjælper dig med at omsætte vores samtaler til konkrete valg i dit liv, så udviklingen fortsætter, også når vi ikke sidder overfor hinanden.
Din personlige Notion-side
Her samler vi dine materialer og opgaver ét sted – så du har overblik og struktur hele vejen.
De 6 moduler
Modulerne støtter dig mellem sessionerne med viden og værktøjer, så det, vi åbner, også får plads til at gro.
Mulighed for 1 ugentlig refleksionsmail – hvor du kan sende en opdatering eller spørgsmål, som du får personligt svar på.
Mulighed for at ombytte én session til en Human Design-session, hvor du får et personligt indblik i dit design og hvad det fortæller om dine mønstre og din power.
PRIS:
8.995 kr.
Husk at du kan betale i rater
– helt uden renter og gebyrer.
Autentisk Power - Rise
3 måneder
Til dig, der er klar til at skabe et før og efter.
Til dig, der ikke længere vil gå på kompromis. Et dybdegående og helhjertet forløb til dig, der ikke længere vil nøjes – men bygge noget, der holder. Noget, du kan bygge videre på resten af livet.
8 x 1:1 sessioner
Du får 8 x 1:1-sessioner med mig, hvor vi arbejder i dybden med det, der spænder, længes og vil forandres.
Personlig workbook
Konkrete øvelser og spørgsmål, der integrerer din proces. Workbooken hjælper dig med at omsætte vores samtaler til konkrete valg i dit liv, så udviklingen fortsætter, også når vi ikke sidder overfor hinanden.
Din personlige Notion-side
Her samler vi dine materialer og opgaver ét sted – så du har overblik og struktur hele vejen.
De 6 moduler
Støtter dig mellem sessionerne – med viden, nervesystemro og konkrete redskaber.
1 x personlig MindLove lydfil
En skræddersyet hypnose lydfil til dig og det, du står midt i, som du kan vende tilbage til igen og igen. (værdi 1.495 kr.) Mulighed for at ombytte én session til en Human Design-session, hvor du får et personligt indblik i dit design og hvad det fortæller om dine mønstre og din power.
EXCLUSIVE:
THE REAL SHIFT HAPPENS HERE
Ubegrænset support og sparring
Du har adgang til mig mellem sessionerne – via beskeder eller talebeskeder. Det skaber plads til refleksion, støtte, dybde og personlig sparring, mens du bevæger dig gennem processen. De største gennembrud sker sjældent, mens vi sidder i en session. De sker tirsdag formiddag, når du står i en samtale, hvor du plejer at forlade dig selv. Derfor har du adgang til mig mellem sessionerne, så du bliver støttet dér, hvor dit gamle mønster normalt ville tage over.
PRIS:
14.495 kr.
Husk at du kan betale i rater
– helt uden renter og gebyrer.
Klarhed og næste skridt
Hvis du allerede ved, det er tid, er du velkommen.
Men hvad hvis du i stedet spørger dig selv: Hvad kan der blive muligt, hvis jeg tør tage det næste skridt?
Du behøver ikke vide det endnu. Book en gratis afklaringssamtale på 15 minutter, hvor vi sammen mærker, om det er det rette match. Helt uden forpligtelse.
Hvis du kan mærke et kald, er det måske tid til at lytte.
✨💛✨
HVAD BLIVER MULIGT, NÅR RELATIONEN TIL DIG SELV BLIVER STÆRKERE?
Du bliver stadig i tvivl. Du bliver stadig trigget. Og der vil stadig være dage, hvor én del af dig vil én ting, mens en anden vil noget helt andet.
Power handler ikke om at nå et sted, hvor intet længere rammer dig. Det handler om, hvordan du møder dig selv, når det gør.
Du får lettere ved at træffe valg, der føles rigtige for dig. Om du skal blive eller gå. Sige ja eller nej. Tage samtalen. Skifte retning. Gå efter det, du længes efter. Du kan stadig være i tvivl, men tvivlen holder dig ikke fast på samme måde.
🌿 Du står stærkere i dit eget værd. En afvisning, en kritisk kommentar eller manglende bekræftelse kan stadig ramme dig, men den får mindre magt over den måde, du ser dig selv på, fordi dit eget blik på dig vejer tungere.
🌿Du bruger langt mindre energi på at analysere dig selv og alt det, der sker omkring dig. En besked, en beslutning eller en samtale behøver ikke fylde resten af dagen. Tænk alt den energi, som du kan bruge på noget andet.
Du bliver tydeligere i dine relationer. Du kan sige, hvad du har brug for, fortælle, når noget rammer dig og sætte en grænse, uden automatisk at trække den tilbage, overforklare eller gøre den andens reaktion til et tegn på, at du har gjort noget forkert.
🌿 Du giver mere plads til den, du faktisk er. Du siger det, der ligger på hjerte, deler det, du mener og viser mere af dig selv, uden hele tiden at bruge din energi på at redigere dig selv ud fra, hvad andre mon tænker.
🌿 Du får tidligere øje på det, når du er på vej ind i noget, du kender alt for godt. Den samme konflikt. Den samme relationelle dynamik. Det samme øjeblik, hvor du tilsidesætter noget, du egentlig godt kunne mærke. Og i stedet for først bagefter at tænke: Hvordan endte jeg her igen? får du mulighed for at gøre noget andet, mens du står i det.
🌿 Du tør i højere grad gå efter det liv, du faktisk ønsker dig. Tage den svære samtale. Søge jobbet. Forlade det, der ikke længere fungerer. Starte det, du har tænkt på længe. Gå efter relationen, drømmen eller forandringen, selvom en del af dig stadig er bange.
Og måske rækker det længere end dig selv. For den måde, du lever på, påvirker også de mennesker, der står tæt på dig.
Hvis du har børn, hører de ikke kun, hvad du fortæller dem om selvværd, kærlighed og drømme. De ser, hvordan DU behandler dig selv. Om du tager dine egne behov alvorligt. Om du tør sige, hvad du mener. Om du giver dine drømme plads. Om du siger undskyld, når du træder forkert, uden at undskylde for den, du er.
Du kan fortælle dem hele livet, at de må være præcis dem, de er. Men noget af det stærkeste, du kan give dem, er at lade dem se dig gøre det samme.
For det er dét, et stærkere forhold til dig selv kan forandre. Ikke kun hvordan du har det med dig selv, men hvordan du vælger, elsker, drømmer, kommunikerer og lever dit liv.
Det er den form for power, vi arbejder med i Autentisk Power.
“
Helt uden at tænke over det eller gøre mig umage lever jeg på en anden måde end før
“
// Fannie Borup
“
Jeg har med hjælp fra Maiken formået på tre måneder at rykke mig så meget mere, end jeg har gjort i flere år.
“
Jeg står nu stærkere i mig selv. Jeg har brudt nogle gamle, dårlige vaner og tankemønstre. Jeg har lært mig selv rigtig godt at kende. Jeg står stærkere og sikrere ved mine holdninger og mine beslutninger. Derudover har jeg gennem forløbet fået en masse gode og brugbare værktøjer, som jeg selv kan arbejde videre med. Jeg har med hjælp fra Maiken formået på tre måneder at rykke mig så meget mere, end jeg har gjort i flere år.
// Nanna Fredskov
Måske tænker du:
💛 Det gør vi alle. Forandring er ikke en lige vej. På forløbet lærer du, hvordan du kan støtte dig selv, når det sker – så du ikke bliver i mønstret, men finder tilbage til dig selv med større kærlighed og klarhed end før.
💛 Det her forløb er ikke endnu en opskrift eller et quick-fix, hvor du skal passe ind i en metode. Det er et nærværende og personligt forløb, hvor vi tager udgangspunkt i dig – dine mønstre, din historie og dine længsler. Du får ikke kun indsigt, men også konkrete værktøjer og støtte til at integrere det i din hverdag. Det handler ikke om at forstå noget med hovedet – det handler om at mærke forandringen i kroppen, relationerne og livet. Det gør en forskel, når vi arbejder både med bevidsthed og forankring, og du ikke står alene i processen.
💛 Det spørgsmål i sig selv viser, at noget i dig er i bevægelse.
Du behøver ikke have styr på alt eller være i din stærkeste version for at starte.
Det eneste, du skal vide, er:
Er du færdig med at gå i ring alene?
Er du klar til at være ærlig – også overfor dig selv?
Så er du klar nok.
Der findes ikke et rigtigt tidspunkt.
Der findes dit valg.
💡 Coaching hos mig er ikke pep-talks og overfladisk motivation.
Det er et ærligt, fordybende rum, hvor vi undersøger det, du står i – og det, der står i vejen.
Jeg stiller spørgsmål, der hjælper dig med at se dig selv klarere, handle med integritet og træffe beslutninger, der stemmer med dét, der virkelig betyder noget for dig.
Jeg bruger bl.a. ACT (Acceptance & Commitment Therapy), hvor du lærer at give slip på det, du ikke kan kontrollere – og i stedet begynde at leve bevidst og værdibaseret.
Coaching er støtte, ja – men det er også udfordring.
Du kommer tættere på dig selv. Ikke for at blive en ny version, men for at stå stærkere i den, du allerede er.
💛 Hypnoterapi er en dyb form for afslapning, hvor vi arbejder med dit underbevidste sind. Mange af de begrænsende overbevisninger og automatiske mønstre, du har, bor netop her. Under hypnose er du fuldt bevidst og i kontrol, men vi får adgang til de dybere lag af din bevidsthed, så vi kan ændre gamle tankemønstre og følelser, der holder dig tilbage. Hypnoterapi hjælper dig med at skabe nye, støttende overbevisninger, der får dig til at handle anderledes og føle dig mere i kontrol over dit liv.
💛 Somatiske øvelser hjælper dig med at mærke dig selv på et dybere plan. Din krop husker alle de følelser og oplevelser, du måske har glemt med hovedet. Vi arbejder med at regulere dit nervesystem og skabe kontakt til dine følelser og behov. Øvelserne hjælper dig med at finde ro og stabilitet i kroppen, så du kan handle mere bevidst og skabe forandring, der føles rigtig for dig. Når du arbejder med din krop, kan du opnå en dybere form for forandring, der ikke kun handler om tanker, men også om følelser og handling.
💛 Dynamisk terapi går dybere end de overfladiske problemer og arbejder med de ubevidste mønstre og gamle følelsesmæssige spor, som påvirker dine handlinger og relationer. Vi skaber bevidsthed om, hvorfor du reagerer, som du gør, og hvordan du kan ændre disse reaktioner. Det handler ikke om at finde skyld, men om at forstå dig selv bedre og give dig selv mulighed for at handle på en ny måde. Du vil opdage, hvordan gamle mønstre påvirker dit nuværende liv, og hvordan du kan begynde at slippe dem.
💛 Ja. Alt, hvad du deler med mig i sessionerne – og mellem sessionerne – bliver mellem os.
Det her er et fortroligt rum, hvor du kan være ærlig uden at skulle forklare eller holde tilbage.
Du bliver mødt med nærvær, respekt og fuld diskretion.
💛 Ja, du kan betale i rater – helt uden renter og gebyrer.
Betalingerne bliver trukket den 1. i måneden, for vi ved begge, hvor irriterende det er med regninger midt i måneden 😊
Hele beløbet skal være betalt, inden forløbet afsluttes.
Mini-forløbet betales samlet inden opstart.
Det skaber klarhed og commitment fra start – for os begge.
💛 Online terapi og coaching giver dig mulighed for at være i dine egne trygge rammer – uden transport, stress eller forstyrrelser udefra.
Det betyder ofte, at du lander hurtigere i dig selv, og at det, vi arbejder med, kan integreres direkte i din hverdag.
Nærværet forsvinder ikke, bare fordi vi ikke sidder i samme rum.
Tværtimod oplever mange, at det føles lige så ægte – og nogle gange mere trygt – at mødes online.
Vi mødes via Kajabi, som også er platformen, hvor du får adgang til dine moduler og materialer.
Når vi har aftalt dine sessioner, får du tilsendt et link – du klikker bare, og så er vi i gang.
💛 Det behøver du ikke vide.
Du må godt bare mærke en længsel. En fornemmelse af, at der er noget, du har brug for – uden helt at kunne sætte ord på det endnu.
Det er faktisk en ret fin start.
I forløbet arbejder vi netop med at komme tættere på din indre stemme. Du bliver støttet i at opdage, hvad du har brug for, og hvad der føles sandt for dig – uden pres, uden rigtigt eller forkert.
Så hvis du står dér og tænker “jeg kan ikke engang mærke mig selv” – så er du landet det helt rigtige sted.
💛 Ja.
Du skal ikke være god til det i forvejen – det er faktisk præcis det, vi arbejder med.
Det her er et rum, hvor du ikke skal forklare, forsvare eller bevise noget.
Vi starter der, hvor du er, og du får støtte til at begynde at mærke dine egne signaler. Små skridt. Med ro, med respekt.
At sætte grænser handler ikke om at råbe højt.
Det handler om at stå roligt i dig selv. Det kan læres.
Og du behøver ikke gøre det alene.
💛 Du får begge dele – og mere end det.
Samtalen giver indsigt, ja – men vi arbejder også med kroppen når det giver mening, så forandringen ikke kun sker i hovedet.
Du får øvelser, refleksioner og praksisser, der hjælper dig med at handle fra et nyt sted i dig selv – og skabe reel bevægelse i dit liv.
I de længere forløb får du desuden adgang til:
Læringsvideoer med viden og værktøjer, du kan tage med dig
En personlig workbook til fordybelse og integration
Din egen Notion-side med overblik og ressourcer
Og i 3-måneders forløbet: en skræddersyet lydfil, du kan vende tilbage til igen og igen.
- Samt ubegrænset support mellem sessionerne.
Alt sammen skabt for at støtte dig i at forankre din udvikling – ikke bare tale om den.
Jeg er uddannet terapeut, hypnotisør og certificeret master coach i personlig ledelse, og har siden 2019 arbejdet med både enkeltklienter og grupper. Jeg har selv stået dér, hvor alt så fint ud udefra, men noget følte forkert indeni, og det er den erfaring, der driver mit arbejde i dag. Min tilgang er kærlig, direkte og ikke dømmende. Vi går til kernen, til det der ligger under det, du siger og ved, fordi forandring først holder, når den mærkes i kroppen, ikke kun forstås i hovedet
DEN VIGTIGSTE RELATION, DU HAR, ER RELATIONEN TIL DIG SELV
For du er den, der skal være sammen med dig gennem hele livet.
Når du forelsker dig. Når du mister. Når du lykkes. Når du fejler. Når livet ændrer retning. Når du står over for et valg, du ikke kender svaret på. Og når du mærker en længsel efter noget, du endnu ikke ved, om du tør gå efter.
Relationen til dig selv påvirker den måde, du indgår i relationer på. Måden, du ser og behandler dig selv på. De valg, du træffer. Det, du accepterer. Det, du går efter. Og den måde, du møder dig selv på, når livet ikke går, som du havde håbet.
Det er derfor, arbejdet med relationen til dig selv rækker langt ud over de timer, vi sidder sammen.
Det kan mærkes i den samtale, hvor du tør være ærlig.
I det øjeblik, hvor du opdager, at du ikke behøver gøre dig selv forkert, bare fordi nogen ser anderledes på det end dig.
I det valg, du endelig træffer.
I den måde, du taler til dig selv på, når noget går galt.
Og i de ting, du giver dig selv lov til at gå efter, fordi de betyder noget for dig.
For det her er dit liv.
Et liv, hvor den, du er, det, du mærker og det, der betyder noget for dig, får lov til at fylde mere i den måde, du lever på.
Det er Autentisk Power.
Et personligt 1:1 forløb til dig, der vil skabe et stærkere forhold til dig selv og mærke forskellen i den måde, du ser dig selv, træffer dine valg og lever dit liv på.
Hvis du kan mærke et kald, er det måske tid til at lytte.
✨💛✨