Home // GRUPPEFORLØB FOR KVINDER
Du har ikke været væk
– du har bare glemt, hvor du bor
welcome home.
– Er du klar til at finde din egen styrke og skabe en dybere forbindelse til dig selv – uden at være alene om det?
Home er et gruppeforløb for kvinder, der vil mere end bare overleve Du er færdig med at gå på kompromis. Du har gjort alt det rigtige. Og alligevel føles det forkert. Hjem er for dig, der længes efter ro i kroppen, klarhed i dine valg og frihed til at være dig – uden at skære kanterne af for at passe ind.
Du er ikke her for bare at klare dig igennem.
Du er her for at leve. Mærke. Tage plads. Skabe et liv, der føles som dit.
Du har tilpasset dig længe nok. Været hende, der sørgede for alle andre – mens du selv glemte at trække vejret. Noget i dig kalder nu. På mere ægthed. Mere frihed. Mere dig.
Hjem er ikke et quick fix.
Det er en bevægelse. En hjemkomst.
Tilbage til kroppen.
Til roen, styrken og de svar, du har båret på hele tiden.
Et sted i dig, hvor du kan stå – uden at skulle forklare dig.
Her får du ikke endnu en opskrift.
Du får et rum, hvor du mærker dig selv klart.
Et fællesskab, hvor intet skal pakkes ind.
Og redskaber, der faktisk gør en forskel – fordi du bruger dem med dig selv, ikke imod dig selv.
Det starter her. Med dig.
“
At tilmelde mig forløbet er en af de største, mest berigende og mest selvkærlige gaver jeg har givet mig selv.
“
// Camilla Claudell
“
dagen levede fuldstændig op til mine forventninger, og endda mere end jeg forventede.
“
Jeg havde læst alle de tidligere anmeldelser om forløbet og om den magiske live workshop dag. Og dagen levede fuldstændig op til mine forventninger, og endda mere end jeg forventede. Der blev på meget få timer skabt et trygt bånd blandt os alle, som under hele forløbet også kunne mærkes i online sessionerne. Rent personligt har jeg i den grad fået healet på mit tillids sår, og jeg har fundet plads i fællesskabet til at efterleve mine værdier. Jeg er så taknemmelig for at have fortsat rejsen under Maikens vinger, og mødt nogle skønne ligesindede kvinder.
// Nadine Mørk
Forløbet er for dig, der…
- føler dig stærk og sårbar på samme tid – og længes efter et sted, hvor begge dele må eksistere
- er træt af at være den, der har styr på det hele, og ønsker et sted at smide masken
- ikke vil nøjes med at overleve – du vil leve med nærvær, mod og retning
- er klar til at mærke, vælge og handle ud fra dig – ikke længere ud fra, hvad der forventes
- ved, at du ikke mangler noget – men har brug for at finde hjem i det, du allerede er
Bryd med det, du troede, du skulle være – og begynd at leve som den, du er ved at finde hjem til.
Vi bygger et hjem
Home er et gruppeforløb for kvinder, der er klar til at rive de gamle mønstre ned og skabe et nyt fundament i sig selv.
modul 1.
Fundamentet
tryghed og kontakt
Du kan ikke bygge et hjem i dig selv, hvis du ikke føler dig tryg. Her begynder vi med det, der bærer dig: kontakt. Til kroppen, til nuet, til dig. Du får øje på, hvor du plejer at forlade dig selv – og lærer langsomt at blive. Ikke for at forstå dig selv mere. Men for endelig at mærke dig selv helt.
modul 2.
Døren
grænser og adgang
Grænser er ikke afstand – de er kontakt. Her lærer du at mærke, hvad der er dit, og sige det højt – uden dårlig samvittighed. Det er her, du begynder at stå stærkere. Og opdager, at tydelige grænser ikke skubber væk, men skaber nærhed, du faktisk kan være i.
modul 3.
Soveværelset
hvile og behov
Hvornår tillader du dig selv at hvile – uden at føle, du burde noget andet? I det her modul kigger vi på, hvad dine behov egentlig er… og hvorfor du har lært at tilsidesætte dem. Du får sprog for det, du mærker. Og begynder at lytte med respekt – også når du ikke leverer.
modul 4.
Spejlet
selvbillede og valg
Du bliver, som du taler til dig selv. Her undersøger vi dine indre billeder og gamle fortællinger – og hvad du er klar til at slippe. Du begynder at se dig selv mere klart. Og træffer valg, der passer til den, du faktisk er – ikke den, du har lært at være.
“
Helt uden at tænke over det eller gøre mig umage lever jeg på en anden måde end før
“
// Fannie Borup
“
Det var en meget rørende oplevelse med nogle meget fantastiske kvinder.
“
Forløbet startede med et fysisk møde som var magisk. Maiken formåede at fjerne vores masker på ganske kort tid, og det var smukt hvordan vi delte og støttede hinanden på SÅ kort tid som helt fremmede. Det var en meget rørende oplevelse med nogle meget fantastiske kvinder. Jeg kan varmt anbefale forløbet.
// Ida søttrup christensen
home indeholder:
Vi bygger ikke et pænt ydre. Vi bygger et hjem, der kan rumme alt det, du er. Et sted du kan vende tilbage til. I dig.
Her får du ikke bare viden.
Du får praksis, kontakt og et fællesskab, hvor det er trygt at være hel – også når det roder lidt.
Der er et sted i dig, du ikke længere vil overse. Det her er vejen hjem.
Fysisk workshop
– Et fysisk anker i din hjemrejse
Du bliver inviteret til en særlig dag, hvor vi mødes i virkeligheden.
En hel dag i et nærværende rum med andre kvinder, der – ligesom dig – er i gang med at give slip på det, de troede, de skulle være, og ikke længere vil leve i halve versioner af sig selv.
Der sker noget, når vi mødes med en fælles længsel efter at mærke os selv uden filter.
Når vi siger ting højt, vi plejer at bide i os.
Når vi opdager, at det, vi troede var vores alene, lever i andre også.
Denne dag er skabt til at give dig plads.
Til at møde dig selv på et dybere plan i trygge rammer.
Og til at mærke, hvad der bevæger sig i dig, når du ikke længere skal holde styr på det hele alene.
Du bliver guidet gennem øvelser, bevægelse og forankring.
Og når du mærker, at du ikke er alene i det, du troede kun fandtes i dig – så sker der noget nyt.
Noget, der ikke kan læses eller tænkes frem.
Kun opleves.
Online møder
– Fordybelse, fællesskab og forankring
Fem pauser i hverdagen, hvor du får lov at lande i dig selv.
Ikke i tanker og præstation – men i det, du mærker lige nu.
Vi arbejder med det, du har mødt i modulerne – gennem guidede øvelser, delinger og ærlige samtaler i plenum.
Du får tid og rum til at mærke, sætte ord på og forankre det, der er i bevægelse i dig.
Det kræver ikke, at du har styr på alt – kun at du er villig til at møde op som dig selv.
Her arbejder vi med det, der ikke kan løses med hovedet alene – og som sjældent ændrer sig, når vi er alene med det.
Mange af de mønstre og usikkerheder, vi bærer, er opstået i samspil med andre.
Og derfor er det også i et ærligt, trygt fællesskab, vi kan begynde at skabe noget nyt.
Her øver vi os i at høre til.
Ikke ved at ændre os – men ved at møde op som den, vi er.
Det, du forankrer her, følger med dig ud i livet.
Du begynder at mærke dig selv tydeligere.
Du navigerer med lidt mere ro, sætter grænser lidt hurtigere, tvivler lidt mindre.
Ikke fordi du har lært en teknik – men fordi du har erfaret noget, der ikke kan læres i en bog.
Efter møderne siger deltagerne ofte:
• “Jeg tør sige ting højt, jeg aldrig har sagt før”
• “Jeg føler mig mindre forkert – og mere hjemme i mig selv”
• “Jeg ved, hvad der er vigtigt for mig – og tør handle på det”
• “Jeg kan sige fra – uden at få dårlig samvittighed bagefter”
Her bliver det ikke bare til indsigt – men til integreret styrke. Og det bærer du med dig. Ud i dine relationer. Ud i dine valg. Ud i livet. Og begynder at forme den måde, du ser dig selv på.
Video moduler
– Lyt, når du har plads.
Hver video åbner et tema – et rum i dig, hvor der har været lukket af, eller hvor du længes efter at mærke dig selv mere klart.
Du får viden, øvelser og refleksioner, der ikke bare lander i hovedet – men sætter noget i gang i kroppen
.
Temaer:
– Fundamentet: tryghed og kontakt
– Døren: grænser og adgang
– Soveværelset: hvile og behov
– Spejlet: selvbillede og valg
Workbook til hvert modul
Til hvert modul får du en workbook, som hjælper dig med at omsætte det, du har mærket, til noget du faktisk lever.
Du kan skrive digitalt eller med håndskrift – alt efter hvad der føles bedst. Du samler dine noter, opdagelser og indsigter – så forløbet bliver din personlige rejse.
Et fællesskab, der bæres af os alle
– Støtte hele vejen
Som en del af forløbet træder du ind i et lukket, trygt og aktivt onlinefællesskab.
Her deler vi det, du ellers går med alene.
Det, der sjældent får plads andre steder.
Her hepper vi på hinanden – uden sammenligning eller præstation.
Maiken er med hele vejen og svarer, når du har brug for det.
Det er også her, du kan stille spørgsmål til øvelserne og modulerne.
Så det, du lærer, lander i kroppen – og begynder at leve i hverdagen.
Så du kan bruge det, du lærer – i dine relationer, i dine valg, i dit liv.
Mange fortæller, at det først var her, de for alvor turde være sig selv.
Fordi ingen forventede en facade.
Her begynder det at lande:
Når du mærker dig selv i en andens ord.
Når du deler noget – og bliver mødt.
Når det, du før bar alene, bliver båret sammen med andre.
Det her er ikke bare et fællesskab.
Det er en øvelse i at høre til.
Og begyndelsen på at opleve dig selv på en ny måde.
Personlig journal
Din egen HOME-journal
Som en del af forløbet får du din egen HOME-journal.
Den er enkel og uden fyld – præcis som det sted i dig, vi arbejder os ind mod.
Journalen er dit rum.
Et sted til dine ord, erkendelser og ufiltrerede tanker.
Til det, du mærker undervejs. Det, du opdager. Og det, du ikke længere vil pakke væk.
Du bruger den som du vil. Der er ingen regler.
Men den bliver ofte dét sted, hvor det hele lander – og hvor du begynder at høre dig selv tydeligere.
Rabat på 1:1 sessioner
– Mulighed for at gå endnu dybere
Som deltager i Home får du 10% rabat på 1:1-sessioner undervejs i forløbet.
Det er ikke en nødvendighed.
Men det er din åbne dør – til de dage, hvor du mærker:
“Det her skal jeg tage fat i nu.”
En session med fuldt fokus på dig.
Uden filter.
Et sted at tage det, der larmer – og lande det.
Der er kun plads til 8 kvinder.
Vi holder det lille, så der er tid og nærvær til hver enkelt.
datoer:
Workshopdagen – fysisk møde i Aarhus området. (info kommer senere)
Dato: 25 oktober
Tid: Kl. 10.00 – 15.00
Vi mødes i Hadsten, tæt ved Aarhus – kun 10 minutter fra stationen. Har du brug for det, finder vi en måde at hente dig på. Fællesskabet starter allerede her.
Online møder
Vi mødes 5 gange online i løbet af forløbet.
Datoer for online møder:
Tirsdag d. 21 oktober kl 19.00 – 20.30
Tirsdag d. 4 november 19.00 – 20.30
Tirsdag d. 18 november kl. 19.00 – 20.30
Tirsdag d. 2 december kl. 19.00 – 20.30
Tirsdag d. 16 december kl. 19.00 – 20.30
(Link og teknisk info får du i god tid)
Early bird pris:
6.499kr.
gælder t.o.m d. 23 september, herefter er prisen 7.499kr.
Tilmeld dig senest 23. september og modtag en eksklusiv hypnomeditation ‘Land i dig selv’, som støtter dig i at finde ro og klarhed op til opstarten d. 21. oktober.
Normal pris:
7.499kr.
Mulighed for betaling i 1, 2 eller 3 rater – helt uden renter og gebyrer. Du vælger det, der passer dig bedst.
“
Jeg blev præsenteret for en masse viden og redskaber til, at stå stærkere i mig selv. Viden og redskaber som jeg vil tage med mig resten af mit liv
“
// Fannie Borup
“
Jeg har med hjælp fra Maiken formået på tre måneder at rykke mig så meget mere, end jeg har gjort i flere år.
“
Jeg står nu stærkere i mig selv. Jeg har brudt nogle gamle, dårlige vaner og tankemønstre. Jeg har lært mig selv rigtig godt at kende. Jeg står stærkere og sikrere ved mine holdninger og mine beslutninger. Derudover har jeg gennem forløbet fået en masse gode og brugbare værktøjer, som jeg selv kan arbejde videre med. Jeg har med hjælp fra Maiken formået på tre måneder at rykke mig så meget mere, end jeg har gjort i flere år.
// Nanna Fredskov
Måske tænker du:
💛 Det gør vi alle. Du er menneske.
Men forskellen er, at du ikke falder så dybt – og du finder hurtigere hjem igen.
Vi arbejder med, hvordan du støtter dig selv, ikke straffer dig selv.
Hvordan du bygger et fundament, der holder – også når det gynger.
💛 Du er her.
Det er nok. 🌱
Coaching handler om at skabe rum til refleksion og højere bevidsthed. Jeg stiller spørgsmål, der hjælper dig med at lære dig selv bedre at kende og åbne op for nye indsigter og perspektiver. Jeg bruger bl.a. ACT (Acceptance & Commitment Therapy), som hjælper dig med at give slip på det, du ikke kan kontrollere, og i stedet handle ud fra de værdier, der virkelig betyder noget for dig. Coaching er ikke kun motivation og støtte – det er også udfordring og ægte forandring.
💛 Du behøver ikke kunne deltage alle dage for at være med.
Vores online sessioner bliver ikke optaget – af respekt for det, vi deler sammen.
Det her er et ærligt rum, og det kræver tryghed.
Men du er stadig med.
Du kan altid vende tilbage til øvelserne i dine videomoduler og dele refleksioner eller spørgsmål i vores fælles gruppe – og få støtte, spejling og svar.
Forløbet lever ikke kun i møderne,
men i alt det, vi gør undervejs –
sammen og hver for sig.
Du ved det ikke på forhånd.
Men du kan mærke det ret hurtigt, når det føles trygt – og ægte.
Jeg kan ikke forudsige præcis, hvem der er med.
Men jeg kan sætte rammen.
Jeg skaber et rum med klare rammer for respekt, nærvær og fortrolighed.
Hvor vi taler fra hjertet – og lytter med hele kroppen.
Hvor vi ikke taler om hinanden, men med hinanden.
Du behøver ikke kunne finde de rigtige ord.
Det vigtigste er, at du møder op som dig – og mærker, at det er okay.
For mange føles det overraskende trygt.
Der er en særlig stemning, når kvinder møder op uden facade –
og bliver spejlet uden at skulle forklare.
Det her er ikke et rum, hvor du skal imponere nogen.
Det er et sted, hvor det faktisk gør en forskel, at du er der. Hvilken slags fællesskab er det – og hvordan ved jeg, at det er et sted, jeg har lyst til at dele i? Hvilken slags fællesskab er det – og hvordan ved jeg, at det er et sted, jeg har lyst til at dele i?
De yngste har været i 20’erne. De ældste i 40’erne.
Men det er ikke alder, der definerer, om du hører til her.
Det, der går igen, er følelsen:
At der må være mere end det her.
At du ikke gider blive ved med at skrue ned, præstere mere, tvivle mere.
At du er et sted, hvor længslen er blevet vigtigere end frygten.
Det her er for kvinder, der ikke længere vil løbe uden at vide hvorhen.
Der længes efter noget ægte – og vil tage sig selv alvorligt.
Ikke fordi de er færdige. Men fordi de er klar.
Det skaber en særlig stemning.
Ikke fordi vi er ens – men fordi vi møder op ægte 💛
.
💛 Forløbet udbydes typisk 1-2 gange om året, og nye datoer bliver lagt op, når de er klar.
Der er ikke en fast plan langt ud i fremtiden – jeg mærker ind og åbner, når tiden er rigtig.
Hvis du mærker, at du vil med næste gang, kan du skrive dig op på ventelisten længere nede på siden. Så får du direkte besked, når dørene åbner igen.
Helt uforpligtende. Bare en måde at blive mindet om det, hvis noget i dig stadig kalder.
💛 Ja – og det gælder os alle.
Jeg har tavshedspligt, og vi skaber sammen et sted, hvor ærlighed og sårbarhed kan få plads.
Vi bærer alle et ansvar for at passe på rummet og hinanden.
Det betyder, at det, vi deler her, bliver mødt med respekt – og bliver i rummet.
💛 Ja, du kan ved alle forløbene ratebetale rente – og gebyrfrit. Alle ratebetalingerne bliver opkrævet d. 01 i måneden, da vi alle ved hvor træls de er at få i midten af en måned ☺️
💛 Online gør det nemt at være med – selv på travle dage. Du kan lande direkte fra din stue, uden transport og uden at tage en maske på først.
Du sidder i dine egne rammer, med en kop te i hånden og håret i en knold – og er stadig en del af et ærligt, kraftfuldt fællesskab.
Online skaber plads til pauser. Til dig. Og til at lade forløbet lande i din hverdag.
Du modtager et link før hvert møde. Enkelt. Trygt. Lige til at gå til.
Og bare rolig – vi starter forløbet med en fælles fysisk workshopdag,
hvor vi alle møder hinanden ansigt til ansigt. ☺️
Det behøver du ikke vide.
Du må godt bare mærke en længsel. En fornemmelse af, at der er noget, du har brug for – uden helt at kunne sætte ord på det endnu.
Det er faktisk en ret fin start.
I forløbet arbejder vi netop med at komme tættere på din indre stemme. Du bliver støttet i at opdage, hvad du har brug for, og hvad der føles sandt for dig – uden pres, uden rigtigt eller forkert.
Så hvis du står dér og tænker “jeg kan ikke engang mærke mig selv” – så er du landet det helt rigtige sted.
💛 Ja.
Du skal ikke være god til det i forvejen – det er faktisk præcis det, vi arbejder med.
Det her er et rum, hvor du ikke skal forklare, forsvare eller bevise noget.
Vi starter der, hvor du er, og du får støtte til at begynde at mærke dine egne signaler. Små skridt. Med ro, med respekt.
At sætte grænser handler ikke om at råbe højt.
Det handler om at stå roligt i dig selv. Det kan læres.
Og du behøver ikke gøre det alene.
Du får begge dele.
Det her er ikke bare en snakkeklub –
og det er heller ikke et “fiks dig selv hurtigt”-kursus.
Du bliver guidet med spørgsmål, øvelser og refleksioner,
men også med konkrete redskaber, du kan tage med dig og bruge igen og igen.
Vi arbejder både med det indre og det ydre:
– hvordan du taler til dig selv
– hvordan du træffer beslutninger, du kan stå ved
– hvordan du mærker grænser og behov
– og hvordan du begynder at tage dig selv alvorligt – indefra
Det handler ikke bare om at forstå dig selv.
Det handler om at bruge det i dit liv.
Du går ikke herfra med “bare en god snak”.
Du går herfra med dig selv i hånden.
Og med redskaber, der kan holde – også på de dage, hvor det hele vælter lidt.
💛 Vi mødes online 5 gange fordelt over 9 uger – plus én hel, fysisk workshopdag.
Undervejs får du adgang til 4 videomoduler med øvelser og refleksioner, der støtter dig i at mærke og forankre det, du opdager.
Så det ikke bare bliver ny viden – men en ny måde at være i verden på.
Det er forskelligt, hvor meget tid det kræver.
Men regn med 1-2 timer om ugen til videoer, øvelser og online møder.
Ikke som endnu en to-do.
Men som små pauser, der giver noget tilbage.
Tilmeld dig ventelisten til næste hold opstart